En hverdag af kedsomhed

Hverdage kan være lange, triste og kedelige, men de kan jo også være spændende, dejlige og hyggelige. Jeg synes tit jeg svinger mellem dem. Jeg kan sidde hele eftermiddage og kigge på alle de muligheder jeg har for at lave noget, uden at have noget, som jeg har lyst til. Andre gange kan jeg komme hjem fra skole og bare sætte mig ved pc’en og starte et spil op med det samme. Det som dog ofte trækker mest er, når vennerne gerne vil tage et spil. Det øger som regel funfactor’en en del. Nogle gange får jeg også et Game Maker trip, hvor jeg knalder en masse kodning af over nogle dage, hvorefter projektet som regel bliver lagt på hylden… desværre. Men alt i alt har jeg jo et fortrinligt liv. Godt nok har jeg ikke alt, som jeg kunne tænke mig, men hvis man havde alt, ville der heller ikke være noget at stræbe efter. Dog tror jeg, at jeg pga. bølgen som mange unge, især drenge, har lige nu med bl.a. spil, hvor alt skal pre-order’es og det hele og man er bagud hvis ikke man har det nyeste spil i den serie osv. at jeg har fået en forkert holdning og føling omkring det. Jeg er med, ofte forgænger for mange af mine kammarater, men for mig er glæden ved spillet som regel kort, også selvom jeg prøver alt hvad jeg kan for at holde gejsten oppe. Det interessante bliver nu engang altid ”det nye”. Græsset er altid grønnere på den anden side, men er det nu også det? På den anden side af broen er der måske bedre græs, men fra den anden side for du også den tredje side at se, med endnu bedre græsgange. Det bliver et uendeligt ræs om at komme først til det nye, i stedet for at se på, hvad vi egentligt har. Jeg er en del af den bølge. Computerens og spillenes udvikling har sikkert en del med det at gøre. Et eksempel, som jeg ofte fremdrager, er købet af min forrige computer. Jeg havde købt en ny, god computer, specielbygget efter mine behov. Måneden efter gik min ven ind i samme butik, fik en bedre OG billigere computer. Der var gået ca. den måned, og jeg blev virkelig overrasket. Det samme med spilmarkedet. Vi føler måske vi hele tiden venter, men det er jo egentligt fordi vi ikke spiller de spil vi har nok. Jeg ved dog, at der er en del, som virkeligt spiller de gamle spil meget. Nogen gange ville jeg også ønske jeg havde samme tålmodighed til at spille det samme igen og igen. Men desværre. For mig virker det som om det er det nye der er det vigtige. Nyt, nyt og mere nyt. Nogle gange gad jeg godt, at der gik længere mellem at de nye ting kom, bare af den grund, at det forringer os i en grad, som ikke kan gøres om. Nogle ville måske mene, at det ikke kan gøres om, fordi dem der skaber de her produkter sidder og tjener gode penge på dem. Dette er kun til dels sandt. Jeg tror, måske især i spilbranchen, at det ikke altid er pengene der tæller, men det at skabe noget og se at folk bruger det, benytter det og endda holder af det. Jeg vil gerne lave spil, engang når jeg er færdig med mine uddannelser. Jeg har en masse tanker og idéer, som jeg tror jeg kan bruge til at bidrage med min portion af det gode til verden. Denne tanke hos folk, kan vi ikke stoppe, og skal vi heller ikke stoppe. Man kan vel både sige heldigvis og desværre, at der er så mange ambitiøse og idérige folk. Det eneste jeg håber er, at unge mennesker frem over ikke kommer til at sidde i samme situation som mig, men holder fast i værdien af de ting de ejer, og ikke smider dem til side ligeså hurtigt som de har anskaffet sig dem.

Af Phillip Phoelich, d. 15. marts

 

The URI to TrackBack this entry is: https://phillipphoenix.wordpress.com/2011/03/16/en-hverdag-af-kedsomhed/trackback/

RSS feed for comments on this post.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: