Et liv som teenager

Det er svært at besvare, om man er lykkelig. Lykke kan være mange ting og man kan blive lykkelig for et øjeblik, for i det næste at være helt ulykkelig. Jeg er selv kun i slutningen af teenageårene, så jeg kan ikke udtale mig om de senere år af livet, men indtil nu kan jeg sige, at lykken bliver mindre og mindre. Den barndomslykke vi har, når vi er små formindskes drastisk i løbet af teenageårene, og ved slutningen er den helt væk. Vi er jo også ved at være voksne, men jeg mener ikke, at det er en god indgangsvinkel. Jeg føler mindre og mindre mening med tilværelses og jeg er mindre og mindre glad for de ting, som bare for få år siden gjorde mig lykkelig i flere dage. Mange unge drikker enorme mængder alkohol og det er måske fordi de også har denne fornemmelse for ligegyldighed i tilværelsen. Jeg har altid holdt fast på, at det at drikke hjernen ud hver fredag var en dum ting. Ikke at kunne huske noget, det er da ikke smart, for hvad skal man så huske tilbage på? Men jeg ser tydeligere og tydeligere årsagerne eller grundene til dette. De sidste teenageår plages af skoletrætheden og travlhed, pres fra forældre og lærere og en kæreste, som gerne vil have tid sammen med en, selvom vennerne også står og venter. Besværet med overgangen fra barn til voksen er ikke let og den følges af depressioner og nedture. De unge, som drikker, prøver måske at få denne overgang til at gå så smertefrit som muligt. Bedre ikke at kunne huske, end at have 6-7 dårlige år. Først for var overgangen for mig ikke svær, men her det sidste års tid føler jeg, at vægten på mine skuldre er blevet større og større. Jeg har selv taget et par dårlige beslutninger under vejs, som binder mig til nogle forpligtelser, men der er så mange ting, som jeg ikke nødvendigvis mener, at vi selv har styr på. For mig skal gymnasiet bare overstås med så fornuftige karakterer som muligt, så jeg kan afslutte overgangen og komme i gang med den næste fase af mit liv. Jeg håber de næste mange faser bringer større lykke end denne, således at der igen kan fyldes en mening på livet.

Af Phillip Phoelich, d. 11. april 2011

The URI to TrackBack this entry is: https://phillipphoenix.wordpress.com/2011/04/11/et-liv-som-teenager/trackback/

RSS feed for comments on this post.

2 kommentarerSkriv en kommentar

  1. Årh Phillip🙂 Det skal da nok gå godt. Når alt kommer til alt er det jo de mennesker som der ellers lægger pres på én som man ved altid er der for én. Det er kæresten, forældrene og vennerne som netop er her for at hjælpe dig igennem denne overgang. Vi er her altid for dig😉

    – Carina

    • Jeg ved det godt, men derfor er det ikke mindre sandt det jeg skriver🙂
      I hvert fald ikke ifølge mig🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: