3. dagen for sønnens død

Jeg vågnede om natten. Det var helt mørkt udenfor. Jeg havde haft en mystisk drøm, som ville min søn fortælle mig noget. Sveden drev ned over panden på mig, og jeg kunne ikke falde i søvn igen. Det endte med at jeg satte mig op i sengen og tændte lampen på natbordet. I første omgang lagde jeg ikke mærke til den gule post-it, som var placeret på bordet, men rejste mig op og gik lidt rundt i soveværelset. Da jeg havde trisset lidt rundt uden at få det bedre, gik jeg ud på badeværelset for at skylle ansigtet. Jeg var brændende varm og hele min krop var fugtig. Jeg faldt ned på toilettet, hvor jeg sad en tid og trillede nogle tårer. Vi havde lige mistet vores søn og lægerne havde stadig ikke fundet dødsårsagen. Tiden gik og jeg vendte tilbage til soveværelset og satte mig i sengen. Min mand lå i den anden halvdel af sengen og sov. Ingen af os havde sovet ret meget de sidste par dage. Jeg ville slukke lyset, men opdagede den gule seddel på bordet. ”Liget. Lad være med at brænde eller begrave det.” Teksten skræmte mig. Hvordan sedlen var kommet her, vidste jeg ikke. Jeg ville smide den ud, men da jeg løftede den fra bordet, så jeg en anden seddel, som havde siddet inde under. ”Vent til om 10 dage. Så kan du gøre med liget, hvad du finder passende.” Der vores søns dødsdato på. Den var skrevet på dagen. Sedlerne kunne ikke være placeret der, da jeg ville have set dem. Måske var dette alt sammen bare et mareridt, og måske lå jeg bare og ventede på at vågne? Jeg kneb mig i armen. Intet. Jeg sad stadig i sengen med de gule sedler i hånden. Jeg kiggede ned. På bagsiden af den sidste seddel stod der noget. Jeg vendte den rundt og blev helt forfærdet, da jeg så med vores søns håndskrift: ”Hilsen din søn”. Jeg rejste mig og gik med hastige skridt ned til stuen, hvor jeg fandt tændstikkerne frem og brændte sedlerne. Månen lyste udenfor og den begyndte at lyse kraftigere lige så stille. Jeg gik hen til vinduet, kun for at blive blændet af måneskinnet. Nu tiltog hastigheden, hvormed lysstyrken blev forøget. Hånden røg op foran ansigtet for at skærme, men månen fortsatte med at lyse kraftigere. Til sidst kunne jeg intet andet se end hvidt lys. Jeg kiggede rundt, men så intet ud over hvidt. Med et faldt mørket og jeg tror jeg faldt i en dyb søvn.

Af moderen på 3. dagen for sønnens død

 

Af Phillip Phoelich, d. 18. maj 2011

The URI to TrackBack this entry is: https://phillipphoenix.wordpress.com/2011/05/18/3-dagen-for-s%c3%b8nnens-d%c3%b8d/trackback/

RSS feed for comments on this post.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: