På dagen for sønnens død

Det var en flot dag. Solen skinnede og de hvide kumulusskyer strøg i stille tempo hen over den blå himmel. Vind var der ikke meget af. Jeg kom hurtigt op ad sengen og ned på badeværelset, hvor jeg børstede tænder og tog tøj på. Jeg skulle til fysikeksamen kl. 9 og jeg var selvsikker og mente at jeg skulle klare det godt. Morgenmaden var som sædvanlig müsli med mælk, og den røg hurtigt ned. Cyklen stod jo og ventede, og jeg pakkede de sidste ting sammen inden jeg låste hoveddøren og cyklede af sted. Der var ikke gået mere end 10 sekunder, førend jeg kom i tanke om, at madpakken stadig lå hjemme i køleskabet. Jeg vendte rundt og cyklede tilbage og jeg var ved at blive bekymret for, at jeg ikke kunne nå det. Men sådan skulle det ikke gå, og jeg kom hurtigt af sted igen og nåede skolen i god tid. Inde i lokalet sad vi så i 5 timer og lavede vores fysikopgaver. Der var nogle som drillede lidt, men jeg fik da svaret på alle opgaver og var glad og tilfreds. Opgaven for mig nu bestod af, at jeg skulle hjemad og slappe lidt af. Vejret var stadig dejligt og solen skinnede hele vejen. Da jeg kom hjem lagde jeg mig på sengen. Klokken var lidt i 3 og det var sådan en herlig dag tænkte jeg. Så skød en mærkelig tanke sig ind i mit sind. Hvis jeg nogensinde fik lov til at vælge, hvordan min dødsdag skulle se ud, ville jeg vælge en dag som denne. Tanken undrede mig en del, men jeg skød det fra mig, idet det da var et udmærket valg. Jeg lukkede øjnene og faldt i en svær søvn…

Af sønnen om dagen for sin død


Af Phillip Phoelich, d. 19. maj 2011

The URI to TrackBack this entry is: https://phillipphoenix.wordpress.com/2011/05/19/pa-dagen-for-s%c3%b8nnens-d%c3%b8d/trackback/

RSS feed for comments on this post.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: