2. dagen for sønnens død

Jeg stod op om morgenen og var glad og tilfreds. Sengen blev redt og puderne lagt på plads og det hele. Jeg fandt tøjet frem, som jeg skulle have på og gik ud af soveværelset. Jeg gik ned til vores søns værelse og åbnede døren. Jeg kunne mærke tårerne trille ned ad kinderne. Jeg havde fuldstændig glemt, at han ikke lå og sov, men at han slet ikke var her mere. Jeg ville ønske, at det kunne havde været anderledes. Jeg vendte mig rundt og skulle til at lukke døren, da jeg hørte en lyd inde fra værelset. Det lød som fodtrin. Jeg vendte mig i et spring og kiggede rundt inde i værelset. Det virkede som om, noget var til stede, men der var intet at se. Så jeg tænkte, at det nok var gråden og savnet, som fik mig til at forestille, at han stadig var her. Det surrealistiske tog overhånd. Jeg kom til at tænke på, hvordan det ville blive fremover. At se sin egen søn dø, det burde ingen far være udsat for. Heller ikke en mor for den sags skyld. Jeg satte mig på hans seng. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle føle eller tænke. Jeg sad bare og græd, indtil jeg så op på uret. Jeg havde siddet på sengen i en halv time. ”Arbejdet kalder”, tænke jeg og sukkede. Arbejdet kunne nok få mig til at tænke på andre ting, selvom det var svært. Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle med mit liv, når min elskede søn ikke kunne opleve det. Der var så mange ting, som jeg gerne ville have nået at gøre med ham, inden jeg havde forestillet mig, at jeg stillede træskoene. Jeg håber bare, at han selv er tilfreds med, hvad han nåede i de 19 år, selvom han ikke nåede at fuldbyrde sin drøm. Han var jo ellers så tæt på. Jeg savner ham så forfærdeligt meget. Farvel søn… Jeg håber du er et godt sted.

Af faren, på 2. dagen for sønnens død

Af Phillip Phoelich, d. 22 maj 2011

The URI to TrackBack this entry is: https://phillipphoenix.wordpress.com/2011/05/21/2-dagen-for-s%c3%b8nnens-d%c3%b8d/trackback/

RSS feed for comments on this post.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: